Alle mennesker har ressourcer, der kan udvikles til kompetencer, hvis de rette forudsætninger er til stede.

Mennesker med Aspergers syndrom udvikler sig og trives i et miljø, hvor der tages hensyn til deres sensibilitet i forhold til sansebearbejdning, hvor der kompenseres for evnen til fx at strukturere, planlægge, prioritere og tages udgangspunkt i deres interesser.

I klassen er der 3 forskellige læringsmiljøer: Et individuelt, et fælles og et socialt.

Tiden er struktureret, så vores elever hele tiden er klar over, hvad der skal foregå i forløbet, dvs. hvert eneste semester, hvert modul og hver time.

Målet er, i samarbejde med virksomhederne, at få vores elever ud på arbejdsmarkedet til job med it-relaterede arbejdsopgaver. Allerførst i praktik og derefter i job.

Vi tror på, at vores elever har mulighed for at skabe sig et liv med livskvalitet og mening, når vi skaber de rette rammer for dem.